Dk: Frimureriets historie: Unterschied zwischen den Versionen

Aus Freimaurer-Wiki
(Dk: Frimureriets historie)
 
Zeile 62: Zeile 62:
 
*Den Danske Frimurerorden https://www.ddfo.dk/
 
*Den Danske Frimurerorden https://www.ddfo.dk/
  
[[Kategorie:Danske|Frimureriets historie]]
+
[[Kategorie:Dansk|Frimureriets historie]]

Version vom 7. November 2015, 21:27 Uhr

Frimureriets historie

Kilde: Den Danske Frimurerorden


1717

Der har gennem tiderne været gjort mange forsøg på at forklare frimureriets oprindelse. Nogle har ment, at frimureriet kom fra Ægypten, andre fra Grækenland. Nogle har forsøgt at føre frimureriets historie tilbage til Adam og Eva. Det, vi faktuelt ved, er, at fire loger sluttede sig sammen til en storloge i London i 1717. Vi angiver derfor dette år som begyndelsen for det moderne frimureri.

Byggelaug

Naturligvis har der været noget før 1717. Ellers var der jo ikke noget at lægge sammen. I vore dage er opfattelsen den, at frimureriet stammer fra de middelalderlige byggelaug, der skabte de store og smukke katedraler rundt om i Europa. Håndværkerne bag disse byggerier besad særlige evner, for der skulle naturligvis det bedste håndværk til, når man byggede til Guds ære. Ofte gik de særlige håndværk i arv, og byggemestrene beskyttede deres specielle viden og kompetencer i lukkede laug.

Katedralbyggeriet stagnerede imidlertid. På et tidspunkt lod man således ikke-håndværkere komme med i laugene. Dermed var det "spekulative" frimureri begyndt. Det er én af grundene til, at mange symboler og arbejdsredskaber i frimureriet har rod i de ældste håndværk.

Oplysningstiden

Det egentlige frimureri, som vi kender det i dag, opstod samtidig med, at en ny bølge væltede ind over Europa, nemlig det såkaldte "oplysningstid". Mennesket blev nu opfattet som noget værdifuldt og særligt. Derfor begyndte tankerne om frihed, demokrati og nedbrydning af grænser at tage form. Mange af oplysningstidens store tænkere var frimurere. Grunden er let at forstå. I de lukkede loger kunne de "afprøve" de nye tanker uden at skulle frygte repressalier fra konservative magthavere.

USA's Uafhængighedserklæring

Denne opfattelse af mennesker og frihed satte sine spor i frimureriet og ikke mindst i verdenshistorien. Eksempelvis var en lang række af underskriverne på Den amerikanske Uafhængighedserklæring i 1776 frimurere, herunder Benjamin Franklin (1706-90), ligesom USA's første præsident, George Washington (1732-99), var logebroder. Samfundsændringer over hele verden havde frimurere som aktive medspillere.

FN's Menneskerettighedserklæring

I mellemkrigstidens Europa var den tyske nobelpristager, rigskansler og udenrigsminister Gustav Stresemann (1878-1929) frimurer. Han var hovedtalsmand for menneskeligt fællesskab og broderskab bl.a. via Folkeforbundet.

Flere amerikanske præsidenter har været frimurere, herunder Franklin D. Roosevelt (1882-1945), hvis hustru, Eleanor, var én af de stærkeste kræfter bag FN's Menneskerettighedserklæring efter Anden Verdenskrig. I dens formålsparagraf nævnes bl.a. broderskab og en række frimurerrelaterede ord.

Intet verdenskomplot

Frimurere har med andre sat sine dybe samfundsmæssige spor i verdenshistorien, men altid som inspiratorer aldrig som beslutningstagere. For der findes ikke et stort, frimurerisk verdenskomplot. Diktatorerne Adolf Hitler (1889-1945), Josef Stalin (1878-1953) og Francisco Franco (1892-1975) forbød frimureriet og forfulgte frimurerbrødrene i deres samtid. Er det ikke en hædersbevisning i sig selv?

Danmark

I Danmark begyndte frimureriet i 1743. Efterhånden voksede det sig stadig større. I begyndelsen lignede det danske frimureri det internationale, hvor kravet til brødrene (fortsat) er, at man blot skal tro på et højeste væsen. Senere gik Den Danske Frimurerorden dog over til et system, der hviler på et kristent grundlag. I dag kræver Ordenen derfor, at man er døbt.

Den Danske Frimurerorden arbejder i dag efter det såkaldte "svenske system" (siden 1855), men det oprindelige frimureri findes stadig i Det Danske Frimurerlaug, der samarbejder tæt med Ordenen og har samme Stormester. Men Lauget og Ordenen har altså forskellige syn på, om man skal være kristen eller blot tro på en højere magt.

Frimurerne og statsmagten

Den Danske Frimurerorden har gennem årene har et tæt forhold til kongehuset. Flere af Ordenens Stormestre har været tronfølgere eller konger. Den seneste var Christian X, der var Ordenens højeste styrer i perioden 1912-47.

Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at nok har frimureriet præget og inspireret til samfundsudviklingen over hele verden, men frimurere har aldrig bestemt og styret. De påstande, som bl.a. stærke anti-frimurere og Dan Brown, anfører, har ikke hold i virkeligheden.

I dag er der loger over hele Danmark. Brødrene kommer fra alle aldersgrupper og sociale lag. I frimureriets spæde begyndelse var det overklassen, der befolkede logerne. Men den almindelige samfundsudvikling har heldigvis også smittet af på logerne.

Kun mænd

Ét sted er Ordenen dog stadig anderledes. Den optager kun mænd. I nogle tider vakte dette forargelse, men i dag er der en bred forståelse for, at mænd og kvinder sagtens kan opleve ting hver for sig og så senere få fælles fornøjelse af det. Faktisk kan netop dette styrke et parforhold, fordi man inspireres fra flere sider. Baggrunden for adskillelsen er alene historisk.

Da frimureriet blev skabt, var der et helt andet syn på kvinder end i dag. Men ligesom ritualer og rammer har været uændrede i århundreder, har Den Danske Frimurerorden på dette punkt valgt at holde fast i nedarvede traditioner. Der findes imidlertid både kvindelige frimurerloger og andre dameloger i Danmark.

Livsledsager inddrages

I øvrigt holder Ordenen fast i, at man ikke kan være frimurer, hvis ens partner ikke accepterer det. Frimurerbroderens livsledsager inddrages da også på utallige måder i sin mands oplevelser, så der er altså også et fællesskab på den front blot ikke på logeaftenerne.

Se også

Links